Essay om skrivepædagogik

Hvorfor skrivepædagogik? Svaret er enkelt, bedre stavning, grammatik og genrer kendskab, så er den ged barberet, hmmm, tænker jeg, hvorfor så de dårlige resultater i Pisa undersøgelserne! Er vi for dovne, gider vi ikke skrivning i folkeskolen, er det bare et ”mode fænomen” som dukker op i pressen, en gang om året, og som så udløser politisk mudderkastning og hovsa løsninger, eller ligger der noget andet til grund for de dårlige resultater?

Den gang i de gode gamle dage, hvor jeg gik i skole, der havde vi IKKE skrivepædagogik, sådan var min følelse i hvert fald. Diktat, stile og andre danskopgaver fyldt med røde streger og kommentarer såsom: Super ringe, kan ikke læse hvad du skriver, du bliver nok håndværker med den håndskrift eller gadefejer, disse kommentarer fremmer jo ikke ligefrem skrivelysten hos en 13-14 årig bebumset teenager, med hormonerne i frit løb.Så hvad kan jeg gøre for at bryde med de gamle normer, altså dem jeg er vokset op med, er det røv til sæde pædagogikken der skal i brug, eller er det hippie pædagogikke, hvor der bæres lilla ble om hoved og alt bare er fryd og gammen? Svaret ligger nok et sted midt i mellem.

Jeg er nød til som lærer at styrke elevernes skrivelyst, ikke for min skyld, men for deres, så opgaven for mig må være at skabe et trygt miljø omkring skriveprocessen, altså, et miljø hvor eleverne kan udforske det danske sprog med alle dets nuancer, og et miljø hvor der er plads til at træde ved siden af, uden opgaven bliver fyldt med røde streger.

Til dette ville jeg vælge den Australske genrepædagogik som fondamen for min undervisning, eller retter sagt ca. 80 procent, resten må stjæles i andre læringsstile og hos kollegaer. Ved at bruge genrepædagogikke og the teaching-learning cycle i undervisningssituationen, ser jeg de bedste muligheder at styrker elevernes skriveproces, ved at de har et synligt mål for processen og der igennem fokuser på såvel makro- som mirkoniveau. 

Genrepædagogikke giver også mulighed for både deduktiv og induktiv undervisning, der udvikler elevernes færdigheder.
Genrepædagogikken er også med til at stillaser de faglige svage elever, og der igennem styrke deres faglige kompetencer, samtidig med at den styrker elev til elev kompetencen, ved at eleverne giver respons på hinandens tekster og læser korrektur.


Så en hurtig opsummering, det er vigtigt at eleverne har skrivelysten, at de er trygge ved genrer skrivningen og dens udfordringer, så de kan komme i skrive flow, samt at de har et mål med opgaven og aftager. Det er samtidig vigtigt, at vi som lærer ikke er modstander ” her tænker jeg på min gamle lærer fru. Lund gammel, grå og med knold i nakken, og uden humoristisksans” vi skal være medspiller, en elever kan spille bolden op ad. Så til os nye lærer, få smøget ærmerne op, og kom ud i virkeligheden og gør en forskel.